Kasper Spez - Tøsedrengen [tekst, tłumaczenie i interpretacja piosenki]

[Vers 1]
Basen er slottet, de 22 år funderer
Kradser mine tanker ned på papir, når mine venner ikke kan rumme mere
Plugger mine headphones i mit hjertekammer, går i selvsving
Velvidende om jeg er her i morgen igen, på kanten af min seng
Og sprinter frem, med en baggysize akillessene, du kan få min
Kampgejst i en tændstikæske, med tændvæske, brænd pisset
Og de tanker dem tænker jeg til de knækker mig
De sir' jeg har et hjerte af guld, er nogen der vil veksle for nogle svar
Jeg sætter ild til min smøg og søger ly i pigens øjne
Som er så smuk og enkel, hun ku' danse på mine fingre
Såvel som hun ku smuldre mellem mine hænder , mens jeg
Vælger' drik mig fuld med venner eller gir' min tid til kuglepennen
Jeg søgte muligheden, muligheder, options
Selvsamme håb der nu æder mig op, og ned ad gaden
Input. Hjem i boksen. Jeg splitter det ad med en
Rumlende mave til Frøken Jensens fedtemad
Men tilflugtsstedet bag det laveste gærde kalder
Med øjnene i nakken fra din elskede, der brænder som ind i helvede
Du ku ophæve din kærlighed fra vores konto
Og være ude af mit øje, og dybere i mit sind, pronto

[Omkvæd]
I can feel your emotion deep down
Jeg ville trække himlen ned for svar, hvis bare jeg ku'
I can feel.......tvivlen
I can feel......og trangen
X2

[Vers 2]
Genren er rap, hjerterytmen danser techno, se mig
Cementere oprigtigheden når åbenbaringerne gir' ekko
Sipper til min kaffe, mens Tom kaster håndtegn på klaveret
Og mænger sig med lydbilledet der præger livet i kvarteret
"In love with a Jersey Girl", sku' man gi' det et forsøg igen?
Jeg mener, der er kaff' nok til to, jeg savner en pagt, en snak , ro
Men når natten træder i karakter og pølsemanden trækker biksen hjem
Og microen larmer med gårsdagens pasta er det hele ik' så slemt igen (men igen)
Latteren fra naboen er dræbende, og den drypper ned fra væggene
Latterliggører tvivlen bevæbnet med store øjne og trutmund på læberne
Den lykke det bringer, ku' få det ved at tryk på knappen
Men tvivlen gør jeg undskylder for det hele og flygter fra resten
Og kaster mig strippet i hovedløs handling, for at
Fortære følelserne uden på tøjet, skabe forvandling
Isolationen søger iskold tilstand, jeg rækker hånden frem
Men åndedrættet er uigenkendeligt, så jeg trækker stakåndet i land igen
Resultatet af en bid af himlen og tøsedrengen, efterlades
Med et spørgende blik og mascara løbende ned af sengen
Lad mig zappe irrationelt rundt, hæld' den sidste kaffe i mig
Før jeg stagediver morgensolen igen om et par timer

[Omkvæd]